Læs seneste nyheder på vores blog her.

Ensilagesiloer hos Nørreris BioEnergi – Syresikret og klar til det næste årti

Indlæg af: In: Uncategorized 10 sep 2018 Kommentarer: 0

I det midtjyske, på en flot bakketop med udsigt over Hjarbæk fjord, ligger det nye Biogasanlæg Nørreris BioEnergi.

 

Biogasanlægget skal forsyne Skals by via Skals Kraftvarmeværk med varme og strøm i slutningen af 2018.

 

Anlægget er bygget på Skovvej 2, 8832 Skals og er leveret af North-Tec Biogas fra Tyskland.

 

Biogassen transporteres via 7 km. gasledning fra biogasanlægget til Skals by.

 

Nørreris BioEnergi ApS producerer biogas af fast staldgødning samt majs- og græsensilage. Produktionen sker ved en temperatur på 52 grader for at anlægget og processen kan yde optimalt.

 

Hos Skals Kraftvarmeværk, benyttes en prægtig V20 motor fra østrigske Jenbacher Gas Engines. Denne motor yder godt et par tusinde hestekræfter. Biogas motoren trækker en generator, så der produceres foruden varme til Skals borgerne, også strøm.

 

Hos Nørreris BioEnergi er der opført 2 stk. plansiloer samt en afskærmningsvæg i L-Siloelementer fra Give Elementfabrik. Hver plansilo er 16 meter bred og har en længde på 70 meter.

 

Disse plansiloer og afskærmningsvægge er overfladebehandlet med Surfa Bio Syresikring.

 

Produktet er specielt udviklet til sikring af beton mod aggressiv påvirkning og ætsning.

 

Syresikringsvæsken trænger op til 3 cm ind i betonen, og gør den modstandsdygtig over for salt, syre og lave pH-værdier.

 

Udover at overfladen sikres mod de ekstreme påvirkninger, styrkes betonoverfladen med op imod 4-8 gange, hvilket sikrer betonen imod maskinel påkørsel.

 

I mange områder af landbrug og industrielle virksomheder er der hård slitage. I dag beskyttes betonelementer ofte med en hindedannende overfladebehandling.

Ulempen ved denne type overfladebehandling er, at hinden kan beskadiges pga. maskinel påkørsel, afskrabning osv.

 

Surfa Bio SyreSikring trænger dybt ind i betonen og danner ingen hinde på overfladen. Dermed kan den ikke skades pga. afskrabninger.

 

Behandlingen er UV-resistent og efterlader overfladen uden hinde, men med et ”wet look” og en lille glanseffekt.

 

Næste gang maden i Skals skal tilberedes, kan indbyggerne sende en kærlig tanke til det Danske Landbrug.

Foruden at producere førsteklasses fødevarer, sørger de nu også for, at strømmen til komfuret har rødder i landbruget.

 

Tak for opgaven til Nørreris BioEnergi ApS ( Niels Kieldsen & Carsten Jensen)

 

 

Relatede Indlæg